Niels Hausgaard gør mig glad.
Denne rolige, sindige, lune og umiddelbart sympatiske nordjyde med den underspillede humor og det behagelige væsen gør mig simpelthen optimistisk på danskhedens vegne. Han er tæt på at være min favoritdansker – hvis det ellers er comme il faut at have sådan en (og her bør jeg nok for husfredens skyld holde min hustru og børn uden for betragtning).
Den gode Niels har sikkert også sine mørke sider – egenskaber og tilbøjeligheder som vi andre ikke har kendskab til – men la’ det bare forblive sådan. Jeg vil gerne bevare ham siddende oppe på piedestalen som det gode sympatiske menneske.
Faktisk synes jeg, at Niels Hausgaard burde udnævnes som ambassadør for danskerne. Altså ikke sådan en, som bliver udstationeret på en ambassade i et fremmed land – det ville være et syndigt spild af ressourcer. Nej, han skal operere i hele verden. Ligesom Supermand og andre superhelte skal han sættes ind, når ufred og konflikter truer. Så skal Niels med sin afvæbnende facon og sit lune gemyt forklare tingenes rette sammenhæng for de stridende parter og på den måde sikre, at alle parter slapper af og får det godt med hinanden. Muhammed-krisen havde været en lille parentes i den nyere danmarkshistorie, hvis Anders Fogh var blevet hjemme, og vi i stedet havde sendt Niels Hausgaard med guitar til Mellemøsten. Han ville ha’ fortalt dem et par anekdoter og sunget en lille sang (som de heller ikke ville ha’ fattet et ord af …), og så ville freden ha’ sænket sig over hele Mellemøsten.
Stem på Niels Hausgaard som statsminister.
Han er sgu da lige til at blive glad i låget af!
