• Skip til indhold
  • Skip to secondary menu
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

enmassedikkedarer.dk

  • Dikkedarer
  • Halve molevitter
  • Fake News
  • Fire på stribe
  • NÅ-DANSK ORDBOG
  • Blog

DR udsat for regulær shitstorm efter aftnens afgørelse på X Factor.

En veritabel seerstorm fik i går aftes DR’s telefonsystem til at bryde sammen kun få minutter efter, at årets vinder i den populære sangkonkurrence var kåret. Og mindre end en halv time senere gik også hjemmesiden ned.
Tusindvis af rasende seere forsøgte forgæves at komme i kontakt med TV-stationen for at klage over den katastrofale afvikling af selve afgørelsens øjeblik. Og det er den ellers så populære programvært, Sofie Linde, som står for skud hos de oprevne licensbetalere.

F-News har været i kontakt med flere af de utilfredse seere, og alle synger de den samme klagesang,

“Nu har vi gennem de sidste mange uger vænnet os til, at der går adskillige minutter fra Sofie siger “Videre til næste uges program er …” og til hun derefter siger navnet på personen eller gruppen, som er gået videre. Og så laver de det pludselig om i finalen”, siger en rødglødende Linda Pedersen.

“Jeg havde siddet og spist en hel pose Matadormix og fem flødeboller under udsendelsen, så jeg trængte virkelig til at sætte mig på potten – og det troede jeg jo, at jeg havde masser af tid til …”.
“Så da Sofie Linde sagde “Den sidste vinder af X Factor er…” gik jeg stille og roligt på toilettet i den tro, at jeg sagtens kunne nå tilbage i sofaen i god tid inden spændingen ville blive udløst”.
“Min mand gik i kælderen for at samle et IKEA-skab, vi havde købt tidligere på dagen, i samme tro – og også han blev snydt for programmets klimaks. Det er simpelthen noget svineri!”, fnyser Linda.

“Jeg har efterfølgende været inde på dr.dk og set afslutningen på showet. Jeg timede Sofies “suspense-pause” til præcis et minut og ni sekunder. Det er sgu da at gøre grin med os trofaste licensbetalere. Så hurtigt kan man sgu da ikke udløse en spænding, som er opbygget over flere måneder”.

“Jeg vil aldrig se X Factor på DR’s kanaler igen. Der er grænser for, hvad vi vil finde os i!”, slutter Linda med en arrig skumlen.

 

Primær Sidebar

VELKOMMEN

Eller du kan jo også bare bruge tiden
på noget af al det gak og gøgl,
du finder her på siden.

Følg også med her

  • Facebook
  • Instagram

FIRE PÅ STRIBE

Seneste indlæg

  • Jeg kan ikke få armene ned 28. oktober 2025
  • Katteøje 24. oktober 2025
  • En kovending 21. oktober 2025
  • Ligeud ad landevejen 20. oktober 2025
  • Trække sig tilbage 18. oktober 2025
  • Vandret enig 15. oktober 2025
  • (ingen titel) 15. oktober 2025

TEMA – DONALD DUMBS USA

MÅNEDENS UDVALGTE

Arkiver

ANNONCE

Kategorier

  • Billeder
  • Blog
  • Dikkedarer
  • Fake News
  • Fire på stribe
  • Halve molevitter
  • NÅ-DANSK ORDBOG
  • Tegninger
  • TEMA – DONALD DUMBS USA
  • Uncategorized
  • Velkommen

Footer

DET’ BARE FOR SJOV …

Synes du godt om En masse dikkedarer & en halv molevit – så fortæl det til dine venner.

 

Er du knap så begejstret, så tal lige med en voksen først. Og er du stadig indebrændt, så opsøg eventuelt din læge. Det er sikkert ikke værre end, at lidt Stesolid eller Valium kan klare det …

HALGRIM HELGRIMSSON

SØG

Copyright © 2025 · Magazine Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind