Opgøret mellem Arsenal og Leicester i den engelske Premier League tidligere i år var ikke en kamp, som på nogen måde hævede sig over det ordinære. Ingen af holdene præsterede noget mindeværdigt og resultatet 1-1 var helt i tråd med bookmakernes forudsigelser.
Alligevel er det en kamp som for evigt vil være skrevet ind i historiebøgerne. For højt oppe under tribunetaget i en af kommentatorboksene sidder TV3 Sports faste makkerpar, Carsten Werge og Per Frimann og kommenterer kampen for de danske seere. Og netop her, på dette stadion og på denne dag, indtræffer en helt særlig og bemærkelsesværdig hændelse i fodboldhistorien.
I første omgang var der dog ingen, som bemærkede, at de var vidner til en historisk begivenhed. Det var først for nylig, da fodboldstatistiker, Henning Brenøe, sad i sit hjemmestudie på Krokusvej i Herning og så kampen for fjerde gang, at han blev opmærksom på denne helt unikke hændelse.
”Allerede da jeg havde set kampen første gang, havde jeg fornemmelsen af, at der var noget ganske særligt ved denne fodboldtransmission. Men jeg kunne ikke sætte fingeren på, hva’ det var. Kampen var jo ikke spektakulær på nogen måde – nærmest lidt kedelig. Men det var som om, der manglede noget”, fortæller Henning Brenøe. ”Jeg har nok været for fokuseret på spillernes præstationer på banen, siden mine trænede øjne og ører også svigtede under den direkte transmission”.
”Men netop som jeg sad og så kampen for fjerde gang og fokuserede på antallet af tilbagelægninger fra de to holds spillere, så slog det mig. Nu vidste jeg, hvad det var, som havde naget mig gennem de første tre gennemsyn”, fortæller Henning med en livlig pegefinger strittende mod loftet. ”Jeg måtte straks spole kampen tilbage til start. Ku’ det virkelig passe … Jeg blev helt perpleks ved tanken om, at jeg måske havde gjort en opdagelse af så enestående kaliber”, fortæller Henning næsten stakåndet.
”Og det viste sig, at min indskydelse holdt stik. Jeg blev nærmest overvældet af en berusende følelse, som jeg forestiller mig, at Columbus også må ha’ følt, da han opdagede Amerika. Først vidste jeg nærmest ikke hvilket ben jeg skulle stå på”, fortæller Henning nærmest i euforisk trancetilstand. ”Min første tanke var selvfølgelig, at jeg måtte ringe til Ritzaus Bureau, så min opdagelse kunne komme ud til hele verden. Men da jeg havde genvundet fatningen efter 4-5 kopper kaffe, tænkte jeg, at det måske var bedre at dele nyheden eksklusivt med et enkelt medie. Et medie, som jeg stoler på, vil give historien den opmærksomhed, den fortjener. Og så var det jo svært at komme uden om F-News”.
”Hør her!”, siger Henning Brenøe, mens han nærmest snubler over ordene i ren og skær iver. ”I løbet af denne kamp hører du ikke én eneste gang en infantil bemærkning fra Carsten Werge”. ”Ikke én eneste gang prøver han at gøre sig overlegen eller smart på sin medkommentators bekostning. Ikke ét eneste forsøg på en barnlig, dumsmart eller plat bemærkning kommer der over hans læber. Og vi taler altså om en kamp, som gik ud i seks minutters overtid”. ”Han kommenterer kun fodboldkampen – og helt sagligt som en anden sportsjournalist”. Henning har tydelige problemer med at styre sin stemme, mens han indvier os i sin historiske opdagelse.
”Er det ikke fantastisk? Hvem havde troet, at det nogensinde ville ske…”
Efter at Henning Brenøe er rejst hjem til Herning igen med løftet om en seriøs dækning af hans enestående opdagelse, kontakter F-News Per Frimann for at præsentere ham for nyheden.
”Jeg husker faktisk ikke den kamp som noget særligt”, fortæller Per Frimann. ”Men nu hører jeg heller ikke særlig meget efter, når Carsten snakker”.
”Jeg har selv en storebror, som i barndomsårene sloges med lavt selvværd og mindreværdskomplekser. Han var den der irriterende storebror-type, som altid skulle hævde sig selv på andres bekostning – og det gik jo som regel ud over mig og min lillebror. Så jeg har vel bare optrænet en slags selektiv hørelse. Jeg er immun over for den slags. Det er nok også derfor, at Carsten og jeg fungerer så godt sammen”, fortæller Per Frimann. ”I dag har jeg den bedste relation til min storebror. Og Carsten og jeg er bedste venner”.
Vi har selvfølgelig også konfronteret Carsten Werge med Henning Brenøes skælsættende iagttagelse.
”Jeg kan godt huske den kamp”, svarer Carsten prompte. ”Det var den dag, hvor Per Frimann fik givet taxa-chaufføren forkert adresse, så vi nær var havnet på Stamford Bridge, som er Chelseas hjemmebane, i stedet for Emirates Stadium, hvor vores kamp skulle spilles. Heldigvis opdagede jeg det, inden det var for sent, så vi lige akkurat nåede frem i tide”.
”Det var i det hele taget en mærkelig dag. Lige fra jeg vågnede om morgenen på hotelværelset, kunne jeg mærke, at noget ikke var helt som det plejede”.
”Jeg ved sgu ikke lige, hvad der gik galt den dag …”, slutter Carsten Werge med en svag mumlen.
