Statistik kan bruges til mange ting – og på mange måder.
Der findes folk, som siger, at der findes tre slags løgne: løgn, forbandet løgn og så statistik. Og ja, det kan der måske nok være noget om – og dermed skulle statistik jo ikke umiddelbart være så let at sammenkæde med noget positivt. Men jeg blev nu alligevel statistisk glad i går.
Jeg har de sidste mange måneder været generet af en knæskade, som har hindret mig i at udfolde mig så frit og ubesværet, som jeg kunne have ønsket. Det hele udspringer af en meniskoperation, jeg fik foretaget lige inden jul. Ortopæden scannede mit knæ og opdagede en revne i min ene menisk. ”Men bare rolig”, bedyrede han mig. ”Det er en helt almindelig og ukompliceret ting. Det kan klares med lidt lokalbedøvelse og et artroskopi-indgreb”. Og i løbet af nogle uger, så ville jeg være så go’ som ny igen. Dog måtte han for en god ordens skyld nævne, at i sjældne tilfælde kunne der opstå nye gener som en følge af operationen. Men der var kun tale om cirka 5 % af tilfældene.
Jeg bryster mig af at være go’ til tal, så jeg kunne jo hurtigt regne ud, at jeg snart ville være i fuld vigør igen.
Jeg har det på præcis samme måde, når jeg skal ud og flyve. Jeg kan ikke rigtig sætte mig ind i andre folks flyskræk. Sidste år blev der på verdensplan registreret 10 flyulykker med i alt 73 omkomne som det triste resultat. Men når man så samtidig tænker på, at der hvert eneste sekund, døgnet rundt, hele året befinder sig i nærheden af 10.000 fly i luftrummet over os, så behøver man ikke være den store statistiknørd for at kunne læne sig roligt tilbage i flysædet og forsøge at nyde den trange benplads.
Nå, men det skulle jo vise sig, at mit knæ ikke ville helt som ortopæden havde prædiket. Og la’ mig lige hurtígt slå fast, at jeg har den allerstørste tillid til min ortopæds kvalifikationer og hensigter – så der er ingen anklager i denne lille historie. Men hævelsen i mit knæ ville ikke lægge sig. Trods flere efterfølgende visitter hos ortopæden med forskellige pillerecepter og et par blokader som behandlende indsatser, så måtte der til sidst en MR-scanning til for at afsløre problemets karakter. Og i går kom dommen så. ”Du er desværre blandt de 5 %”, kunne ortopæden fortælle mig. Scanningen viste nemlig en ny revne i den samme menisk, som nu efterhånden har drillet mig i et halvt års tid.
ØV. Forfra igen.
Men så var det sgu da heldigt – når statistikken nu for en gangs skyld ikke var på min side – at det så ”bare” var knæet, det handlede om. Og det kan jo fikses med en ny operation.
Tænk hvis det havde været flykatastrofe-statistikken, som havde vendt sig imod mig …
(Jeg behøver ikke engang rejse nogen steder for at blive en del af den kedelige statistik. Jeg ku’ ha’ fået en Boeing 747 lige i hovedet på vejen hjem fra ortopæden).
Så kunne man, trods alt, godt føle sig lidt glad i låget.